LivsStøtten Fjenneslev er et børne- og ungehjem for børn og unge i alderen 6–18 år. Hjemmet er opdelt i to alderssvarende afdelinger:
Hver afdeling har egne fællesarealer og pædagogiske rammer, tilpasset aldersgruppen, så børn og unge kan trives socialt og føle ejerskab over deres hjem. Værelserne indrettes ud fra individuelle behov og ønsker, og sammen med primærpædagogen kan barnet eller den unge personliggøre værelset, så det opleves som trygt og hjemligt.
Ejendommen på Fjenneslevmaglevej 27 ligger i rolige og naturskønne omgivelser med god afstand til byens støj. Huset rummer 581 m² boligareal fordelt på tre sammenhængende bygninger. Lokalerne er lyse, moderne og funktionelle med rolige farver og materialer, der understøtter trivsel og skaber en sansestøttende atmosfære.
Faciliteterne omfatter 11 separate værelser, flere badeværelser, tre køkkener, fire opholdsrum – nogle fælles for hele huset, andre afdelingsopdelte – samt stor have og adgang til nabogrundens idrætsfaciliteter, herunder hal, træningscenter, musikrum, fodbold- og basketballbaner.
De fysiske rammer giver mulighed for både fællesskab og privatliv og understøtter trivsel, sociale relationer og udvikling gennem pædagogisk aktivitet, struktur og hjemlighed.
Børne- og ungehjem i Fjenneslev
Når der opstår behov for anbringelse, kan det give mange spørgsmål.
Hos LivsStøtten Fjenneslev tilbyder vi
en uforpligtende dialog, hvor der er plads til både faglige overvejelser og nuancer – med fokus på barnets
trivsel og udvikling.